Der er i de to modeller opsat en 2D model, som danner ramme om bestemmelse af vandtransporten gennem den sandfyldte rende. Der er i denne fysiske model fastsat en diskretiseringsgrad og opsat randbetingelser. På baggrund af målte trykniveauer og vandføring er de to modeller kalibreret med konduktiviteterne for de tre jordlag som kalibreringsparametre og efterfølgende valideret. Som udgangspunkt er de to modeller sat ens op, da de skal modellere samme strømningsproblem. Dog giver den valgte diskretisering problemer i GMS-modellen, da stedsskridtene ikke kan sættes små nok, hvilket er løst ved at skalere modellen op.
Ved brug af strømningsligningerne kræves det, at beregningsområdet opdeles i beregningsceller eller beregningsbokse, der tilsammen danner et beregningsnet. Dette beregningsnet kan have en større eller mindre stedslig diskretisering, som har betydning for, hvor god beskrivelsen af de virkelige forhold er. Det er valgt at anvende en boksstørrelse på 1 cm, hvilket har givet problemer i GMS-modellen, da der her ikke kan anvendes boksstørrelser i beregningsnettet mindre end 10 cm. Det har derfor været nødvendig at skalere den fysiske model op, dvs. den sandfyldte rende. Dette er gjort med en faktor 20, hvilket bevirker, at 1 cm i den fysiske model svarer til 20 cm i GMS modellen. Skaleringen af andre størrelser, der indgår i modellen, som eksempelvis vandføring og konduktivitet, sker ved anvendelse af Froudes modellov. Dette er dog senere vurderet, at ved strømning gennem jord er det Reynolds' modellov der bør anvendes. I det udførte modelleringsarbejde er der først anvendt Froudes modellov, men det er efterfølgende i diskussionen kontrolleret om valget af modellov har betydning for modelresultatet.
Stigrørene, som er placeret tre steder langs strømningsretningen i det øverste og nederste lag, gør, at det er muligt at aflæse trykniveauer forskellige steder i modellen som følge af de valgte randbetingelser. Trykniveauet, der er aflæst i stigrør nr. 1 og nr. 6, anvendes som hhv. øvre og nedre randbetingelse, da der fra indløbskamret og ind i kassen og fra kassen og ud i udløbskamret sker et trykfald over det indsatte filter. (Forsøgsopstilling)
|
Figur 21 Diskretisering og randbetingelser for de to modeller samt kalibreringspunkter. |