Numerisk partikelspredningsmodel
Der er opstillet en numerisk partikelspredningsmodel, for at kunne lave
en sammenligning af denne og de øvrige stoftransportmodeller, der undersøges i projektet.
Figur I.8.1 viser et oversigtsbillede af den vandløbsstrækning som stoftransporten regnes over.
Træbroen, st. 2.334, er den øvre rand i modellen,
hvor stoffet tilsættes, og betonbroen, st. 1.872, er placeret 470 m nedstrøms, og her er koncentrationen
af rodamin målt. Det ønskes at tilpasse partikelmodellen bedst muligt til de målte
rodaminkoncentrationer.
Matlab-koden for partikelspredningsmodellen kan hentes
her.
Teoretisk grundlag
Der er opstillet en simpel endimensional partikelspredningsmodel for en punktformet udledning i et vandløb.
Formålet med modellen er at bestemme diffusionskoefficienten, D, ved brug af målingerne fra rodaminforsøget.
Modellen bygger på Ficks 2. lov, ligning
I.7.1
Skridtlængden for den enkelte partikel beregnes ved ligning I.8.1
Skridtlængde:
(I.8.1)
hvor
t er tiden [s]
D er dispersionskoefficienten [m2/s]
u er strømningens middelhastighed [m/s]
±rnd er et tilfældigt genereret tal mellem 0 og 1 [-].
[Larsen]
I modellen antages det, at stoffet er fordelt diskret på et stort antal partikler,
hvis bevægelse herefter beskrives et tidsskridt ad gangen. Diffusionsprocessen
simuleres med diffusions koefficienten ved, at lade partiklerne springe tilfældigt
frem eller tilbage i hvert tidsskridt Δt, mens konvektionen simuleres med
strømningshastigheden, u, ved at lade de samme partikler bevæge sig u·Δt.
For at benytte random er det nødvendigt med et par korrektioner, da gennemsnit og
varians af en sekvens af random er hhv. 1/2 og 1/12. Derfor benyttes ligning I.8.2 i
stedet for ligning I.8.1.
Ændret skridtlængde:
(I.8.2)
[Larsen]
På denne måde flyttes partiklerne til hvert tidsskridt og der laves efterfølgende en omregning
til koncentrationer. Der er i beregningerne brugt 20.000 partikler og et tidsskridt på
30 sek.
Koncentrationerne udregnes ved at "tælle" antallet af partikler i et givent område.
Det ønskes at bestemme koncentrationsforløbet ved betonbroen, x=470 m, og det er
valgt at tælle hvor mange partikler, der til hvert tidsskridt befinder sig mellem
x=450 m og x=490 m. Det medfører en stedslig udjævning af koncentrationerne at vælge
at "tælle" partiklerne indenfor en 40 m lang strækning, men det ville kræve et langt
større antal partikler at gøre dette område mindre.
Sammenligning af partikelmodel og numerisk løsning af advektion-dispersions ligningen
Figur I.8.2: Resultat af beregning med partikelmodel. Figuren viser koncentrationsforløbet
efter 470 m svarende til betonbroens placering.
Stor figur
Det ønskes at sammenligne modelleringen af stoftransporten i partikelmodellen og den
analytiske løsning.
Derfor indsættes de samme værdier i begge modeller, som vist i tabel I.8.1. Resultatet af dette kan ses i figur I.8.2, sammen med
grafen for de målte data. Det ses, at der er en
god overensstemmelse mellem partikelmodellen og den analytiske løsning.
Forskellen skyldes dels at partiklerne tælles over en strækning på 40 m og dels at de tilfældige tal giver en lidt ujævn kurve.
I forhold til de målte værdier er der stadig en afvigelse, som kan tilskrives, at antagelsen
om stationære og ensformige forhold i vandløbet ikke er opfyldt.
Tabel I.8.1: Modelinput ved sammenligning af partikelmodel og analytisk løsning af advektion-dispersions ligningen.
Vandføring [m
3/s]
Dispersionskoefficient [m2/s]
- 0,34
Partikelmodellen vurderes at være meget anvendelig til modellering af stoftransporten på delstrækningen i Hasseris Å.
Der produceres ingen numeriske fejl og modellen ville let kunne anvendes på ikke
stationære beregninger. Til gengæld kræves et stort antal partikler
for at udjævne betydningen af de tilfældige tal, men dette betyder samtidig at beregningstiden vil blive stor.
[ Til toppen ]
[ Forrige |
Næste ]