Løsning af advektion-dispersions ligningen med finitte differens metoden
Det er også valgt at lave en numerisk løsning af
advektion-dispersions ligningen med finitte differens metoden.
Dette gøres med henblik på en sammenligning med de øvrige modeller og for at lave
en vurdering af de numeriske fejl, der måtte opstå ved denne
løsningsmetode. Det er undersøgt om modellen kan fittes til de målte
stofkoncentrationer og hvilke ændringer af modellen, der er nødvendige
for at kunne modellere spredning og stoftransport i Hasseris Å.
I det følgende gennemgås først den numeriske løsning af
advektion-dispersions ligningen og opsætningen af randbetingelserne i modellen. Dernæst
gennemgås det, hvordan den konceptuelle model er udvidet, således at der tilføjes en
dødvandszone, som tager højde for stillestående vand langs bredden af vandløbet.
Selve programmet er skrevet i MATLAB og koden kan ses
her.
Numerisk løsning
Advektion-dispersions ligningen er diskretiseret, så der anvendes fremadrettede differencer i tidsretningen,
men centrale differencer i stedsretningen. Dermed kommer advektion- dispersions ligningen til at have følgende form, ligning
I.9.1.
Advektion-dispersionsligningen på diskret form
(I.9.1)
hvor
C er koncentrationen af stof [mg/m3]
t er tiden [s]
x er strømningsretningen i vandløbet
D er dispersionskoefficienten [m2/s]
u er strømningens middelhastighed [m/s].
Det ovenstående løsningsskema kaldes "forward time central space", FTCS, og
det er veldokumenteret hvilke stabilitetskriterier, der gælder ved netop denne
løsning. Dette kan ses i
Bilag: Stabilitetskrav.
Under hensyntagen til stabilitetskriterierne er stedsskridtet, Δx, sat til 5 m og
tidsskridtet, Δt, er sat til 10 sek.
Randbetingelser
På øvre rand i modellen anvendes ikke centrale differenser, men blot fremadrettede
differenser i stedsretningen.
Figur I.9.2: Samlet masse, som passerer et givent punkt i vandløbet. Når der ikke
er massebalance i den nederste del af systemet skyldes det at beregningen er stoppet
inden alt stoffet har passeret.
Nedre rand er en åben rand, hvor stoffet forsvinder ud af modellen. Dette er gjort ved
at fastholde koncentrationerne på nedre rand på nul. Det er undersøgt om dette
får indflydelse på koncentrationerne opstrøms i åen, hvilket har vist sig ikke at være
tilfældet. Nedre rand er for en sikkerheds skyld placeret i x=1000 m mens afstanden mellem broerne
er sat til 470 m. Dermed passerer langt størstedelen af stoffet træbroen inden
det når nedre rand i modellen. Der er lavet et
videoklip,
som viser stoffets bevægelse ned gennem vandløbet.
Figur I.9.2 viser, at
der er massebevarelse i modellen ned til ca. 320 m efter st. 1.872. Når der ikke
er massebalance i den sidste del skyldes det, at beregningstiden i dette
eksempel var 2 timer og dermed har stoffet ikke nået at passere den nedre del, hvilket
også fremgår af ovennævnte videoklip.
Vurdering af numeriske fejl
Først sammenlignes finitte differens modellen og den analytiske løsning af
advektion-dispertions ligningen. Hvis de to modeller regner på samme situation må forskellen
være et udtryk for de numeriske fejl i finitte differens modellen. I denne sammenligning anvendes følgende input
til de to modeller, som vist i tabel I.9.1.
Figur I.9.3: Sammenligning af numerisk og analytisk løsning af advektion-dispersions ligningen.
Tabel I.9.1: Modelinput ved sammenligning af analytisk og numerisk løsning
af advektion-dispersions ligningen.
Den beregnede stofkoncentration efter 470 meters transport ser for de to modeller
ud som på figur I.9.3. Det ses umiddelbart, at der er en forskel på de to kurver
og at dispersionen er større i den analytiske løsning. Dette skyldes, at FTCS skemaet
har en tendes til at "samle" stoffet en smule.
Det er undersøgt, om den samlede stofmængde, der passerer tværsnittet er den samme for de
to modeller. Er dette ikke tilfældet er der tale om såkaldte 0. ordens fejl.
Det er også undersøgt, om tidsskridtets størrelse har betydning for resultatet. Derfor vises
resultater af to kørsler, hvor der er anvendt et tidsskridt på henholdsvis 10 sek og 1 sek.
Det gælder for begge modeller, at den tilførte masse er 2,225 g.
Stabilitetskritierierne for finitte differens modellen er i denne
sammenligning:
Pe = 0,97 (uafhængigt af dt)
Ckon = 0,165 / 0,0165 (dt = 1 sek / dt = 10 sek)
Cdif = 0,17 / 0,017 (dt = 1 sek / dt = 10 sek)
Dermed skulle finitte differens modellen levere stabile resultater. I tabel I.9.2 afvigelsen
i den totale stofmængde for de to modeller.
Tabel I.9.2: Afvigelsen i den totale stofmængde, der passerer x = 470 m ved den analytiske løsning
og finitte differens modellen.
Det fremgår af tabel I.9.2, at den samlede masse i den
analytiske løsning ikke afviger fra den tilsatte stofmængde.
Dette var naturligvis heller ikke forventet, da den analytiske
løsning jo ikke kan producere numeriske fejl.
Figur I.9.4: Vandplanter langs med bredden af Hasseris Å har væsentlig indflydelse på stoftransporten.
På resultatet fra den numeriske model er afvigelsen 3,0 E-08 kg med et tidsskridt på
1 sek. og 3,2 E-08 kg ved et tidsskridt på 10 sek., hvilket
også udgør en ubetydelig del af de 2,2 E-03 kg der er tilsat.
Dermed er det vist, at 0. ordens fejlene i modellen er ubetydelige, og at det er
tilstrækkelig nøjagtigt at anvende et tidsskridt på 10 sek.
Derimod er der nogle højere ordens fejl, som har indvirkning på
spredningen og skævheden af kurven.
Finitte differens model med magasinering af stof
Det er vist i afsnittet
analytisk løsning, at
den analytiske løsning ikke helt kunne fittes til de målte stofkoncentrationer, hvilket hænger
sammen med den meget forsimplede konceptuelle model. Der er derfor i det efterfølgende lavet
en tilføjelse til finitte differens modellen, som tager højde for, at der i kanten af åen er
betydeligt lavere hastigheder, end i midterzonen, og at stoffet derfor
kan "sætte" sig fast langs bredden.
Figur I.9.5: Ny konceptuel model med udveksling mellem "dødvandszone" og den effektive del af vandløbet.
På figur I.9.4 ses området langs bredden, hvor vandplanter og lav vanddybde har
stor indvirkning på stoftransporten.
I praksis er dette indført i modellen, ved at tilføje en udveksling af vand mellem
en effektiv zone og en "dødvandszone" på hvert
steds- og tidsskridt, som illustreret på figur I.9.5 . Efter at den nye koncentration i en boks er udregnet ved
advektion-dispersions ligningen udveksles et fast volumen vand (inkl. stof) mellem det strømmende
og det stillestående vand. Derved skabes en forsinkelse af en del af stoffet, hvilket
øger spredningen/dispersionen.
Resultater
Som det fremgår af figur I.9.6 er det med ovenstående ændring af modellen muligt af fitte
modellen til de målte koncentrationer i Hasseris Å. De i tabel I.9.3 opstillede parametre er anvendt og de
parametre der fittes på er markeret med fed skrift.
Figur I.9.6: Resultat af stoftransportmodellen inkl. "dødvandszone".
Tabel I.9.3: Parametre anvendt ved fit af finitte differens modellen til de målte koncentrationer.
- Vandføring
Dispersionskoefficient, D*
Konvektivt couranttal, Ckon
Diffusivt couranttal, Cdif
Udveksling med dødvandszone
- 0,34 m3/s
0,045 m3 pr. tids- og stedskridt
* Dispersionskoefficienten giver kun en del af dispersionen. Udvekslingen til
dødvandszonen er også en form for dispersion, som ikke er medtaget i D.
Med udvidelsen giver modellen et godt fit til målingerne. Den stejle forkant på
grafen sammen med den relativt lange "hale" kan nu begge modelleres med modellen, figur I.9.6.
Diskussion
I første omgang blev der lavet en model, som løste den endimensionale stationære
advektion-dispersions ligning numerisk. Det blev konstateret, at resultatet ikke var
identisk med den analytiske løsning. Der var ingen afvigelse på stofmængden, men spredningen
og skævheden på kurven havde en vis fejl. Disse numeriske fejl er der ikke kompenseret for
bevist i den udvidede model. Men ved at tilføje udvekslingen og arealet af dødvandszonen som parametre
der kan fittes på, kan modellen tilpasses den målte kurve og de numeriske fejl skjules. Dette
ville formentlig blive afsløret, hvis modellen blev valideret mod andre måleresultater på samme
vandløbsstrækning. Det havde derfor været ønskeligt at have udført endnu et stoftransportforsøg
til validering af modellen.
Dispersionskoefficienten, som er bestemt til 0,44 m
2/sek, kan imidlertid ikke
sammenlignes med den, som er fundet ved de øvrige stoftransportmodeller, fordi en del
af spredningen i finitte differens modellen skyldes udvekslingen med dødvandszonen.
[
Til toppen ]
[
Forrige |
Næste ]