Bilag: Forsøgsudstyr
Salinitetsmåler
Salinitetsmåleren, vist på figur III.16.1, som er anvendt i både lockexchangeforsøgene og faneforsøgene
er af typen M.C.5.
Figur III.16.1: Probe til salinitetsmåleren.
Det er en salinitetsmåler, som er kalibreret til havvand med en
karakteristisk sammensætning af salte og mineraler, i forsøgene er der imidlertid brugt NaCl. Derfor er der lavet en standardkurve for salinitetsmåleren på
opløsninger tilsat NaCl. På salinitets måleren kan der måles i intervallet 0-38 ‰ saltholdighed, men det er vanskeligt at aflæse saltholdigheder mindre end 1 ‰.
Laser
Der er anvendt en lasermåler, vist på figur III.16.2, som kan måle hastigheden af partikler i
Figur III.16.2: Laser Doppler, som kan måle partikelhastigheder i turbulente
strømninger.
en turbulent strømning. Teknikken kaldes
Laser Doppler Anemometry, og der kan læses mere om metoden ved at følge linket. Overordnet er princippet,
at to laserstråler krydser hinanden i et kugleformet brændpunkt. Partikler, som passerer gennem
brændpunktet, reflekterer begge laserstråler, og refleksionen opsamles. De to reflekterede
laserstråler danner tilsammen et interferensmønster, som bruges til at bestemme
partiklens position. Princippet for målingerne er illustreret på figur III.16.3.
En betingelse for at laseren måler korrekt er, at der findes partikler i vandet,
som er små nok til at følge turbulensen, men store nok til at reflektere tilstrækkeligt med lys.
Figur III.16.3: Animation af lasermåler.
Hvis der ikke reflekteres tilstrækkeligt med lys bliver forholdet mellem
signal og støj i laseren for dårligt. Hvis der ikke er tilstrækkeligt med partikler i vandet, kan de tilføres ved at tilsætte eks. irodin.
I forsøgene kan det yderligere være et problem, at der måles på en væske med store
densitetsforskelle. Densiteten er afgørende for lysets brydning og dermed for
placeringen af laserens brændpunkt. Hvis brændpunktet flytter sig vil det registreres
som en bevægelse i vandet, og dermed give en forkert måling.
Endnu en fejlkilde ved lasermålingerne er ridser og snavs på glaspladen, der
måles igennem.
Figur III.16.4: Pyknometer til bestemmelse af densitet.
Kilder [
holomap, 2006,
dantecdynamics, 2006
]
Pyknometer
Til bestemmelse af densitet er der udtaget prøver i et pyknometer.
Princippet er, at volumet af pyknometeret kendes med stor nøjagtighed
og at massefylden derfor kan bestemmes ved vejning af en opløsning.
Der er anvendt to forskellige størrelser på henholdsvis 580 mL og 49 mL, figur III.16.4.
Flyder
Flyderen er en prop, hvorpå der er sat nogle vinger, som kan fange strømmen ved overfladen.
Dermed kommer flyderen til at bevæge sig med samme hastighed som strømmen i vandet.
Figur III.16.5: Flyder.
Flyderen er brugt som en simpel måde at bestemme hastigheden i strømrenden, figur III.16.5.
Dette kan kun blive en skønsmæssig bestemmelse af hastigheden og flowet i renden,
som skal bruges til opsætning af modellen.
[
Til toppen ]
[
Forrige ]
[
Næste ]