Projektlokalitet
Det er i projektet valgt at arbejde med Hasseris Å, med udgangspunkt i strækningen nedstrøms for
Frejlev by, som er beliggende vest for Aalborg. En oversigt over projektlokaliteten kan ses på figur I.2.1.
Hasseris Å
Figur I.2.1: Oversigt over stationerne ved Hasseris Å. Afstanden er angivet i meter fra vandløbets
udløb i Limfjorden.
Stor figur.
Hasseris Å har sit udspring ved Øster Hornum i Støvring Kommune, hvorfra den løber nordpå
indtil den udmunder i Limfjorden vest for Aalborg. Hasseris Å modtager vand fra et antal mindre
grøfter samt fra Fendrup Bæk, Langerbæk og Hyllestrømmen. Derudover findes der et udløb fra
Frejlev by, kaldet Frejlev Grøft, hvortil separatkloakeret regnvand samt overløb fra kloaknettet udledes.
Stationeringen for Hasseris Å er vist på tabel I.2.1, hvor også længden af de nævnte vandløb er angivet.
-
Målestation, DMU nr. 10016
-
-
Der er registreret fire målestationer langs åen, hvoraf en stadig er i brug.
Figur I.2.2: Målestation, DMU nr. 10016.
Denne målestation (DMU nr. 10016) er placeret ved Frejlev, opstrøms Frejlev Grøft, som
vist på figur I.2.1 og den
registrerer kontinuert vandstanden. Målestationen bliver refereret til som DDH Mstnr. : 10.12, af Nordjyllands Amt [
NJA, 2004].
I år 2005 blev der målt en årsmiddelvandføring på 251 L/s [
NJA, 2005b].
Oplandsarealet til Hasseris Å er vist i tabel I.2.2.
Tabel I.2.2: Oplandsarealer for Hasseris Å. [DMU, 2006]
-
Tilløb, Hyllestrøm, 2.286
Målestation, DMU nr. 10016, 4.958
-
Recipientmålsætning
Recipientmålsætningen for Hasseris Å kan ses i tabel I.2.3.
Tabel I.2.3: Recipientmålsætning for Hasseris Å. [NJA, 1997]
*Den anførte procent angiver grundvandsindvindingens største
tilrådelige påvirkning af vandløbets medianminimumsvandføring vurderet i forhold til
recipientmålsætningen.[
NJA, 1997]
Til målsætningerne B2 og B3 knytter der sig en række
vejledende grænseværdier
for bl.a. temperatur, iltindhold og iltforbrug samt ammoniak.
Figur: I.2.3: Placering og orientering af tværsnit for Hasseris Å
Recipientmålsætningens retningslinier (retningslinie 6.2.6) tillader, at der på kortere strækninger neden for
spildevandsudledninger, så som tilløbet fra Frejlev Grøft, accepteres forringet vandkvalitet
i forhold til målsætningen. [
NJA, 2005a]
Vandløbsgeometri
Der er af projektgruppen foretaget tre opmålinger af tværsnittet i Hasseris Å, ved station 1.872, 2.334 og 4.958
hhv. to broer og amtets målestation. Det foregik d. 5. og 13. september 2006, hvor dybden blev
målt for hver 0,5 m i bredden. Resultatet fra opmålingerne af tværsnittet er vist på figur I.2.4, og
det fremgår af figuren ovenfor, figur I.2.3, hvordan tværsnittene er orienteret.
Figur I.2.4: Opmålte tværsnit. Målene er i cm.
Stor figur.
Tværsnitsarealet ved station 1.872 og 2.334 er hhv. på 2,7 og 2,3 m
2.
I de to tværsnit ved broerne blev der lagt mærke til en del grøde i begge sider af vandløbet.
Der blev
nivelleret imellem station 1.872 og 2.334
d. 5. september 2006 for at bestemme hældningen på vandspejlet i åen. Der var den dag en kraftig blæst,
hvorfor nivelleringen med stor sandsynlighed er behæftet med fejl. Højdeforskellen blev fundet til 42 cm eller
et fald på 1,28 ‰.
I regulativet for Hasseris Å fra Nordjyllands Amt, fremgår dimensioner
for vandløbet i flere stationer, med bl.a. bundkote og bundbredde. Ud fra dette bestemmes højdeforskellen
fundet ved nivelleringen, til at være stærkt fejlbehæftet. Faldet imellem station 1.872 og 2.334
bestemmes derfor istedet til 0,25 ‰ ud fra regulativet [
NJA, 1997].
[
Til toppen ]
[
Forrige |
Næste ]