Når der er benyttet måledata til at beskrive fysiske forhold, bør der så vidt
muligt foretages en kvalitetskontrol af de udførte målinger. I dette projekt er
der udført mere end 200 målinger af hastigheder. På grund den tid,
der er til rådighed for projektet, er der kun foretaget kvalitetskontrol på en lille
del af målingerne. Det er valgt at betragte strømningshastigheden i x-retningen
i tre forskellige punkter. Disse punkter er: 25CCX, 1000CCX og 1000EEX
(Oversigt over målinger). Målingerne er foretaget
som en tidsserie, og resultatet af målingen er således en middelværdi. Nedenfor
ses tidsserierne optegnet
(Rådata).
Figur 60 Rådata for de tre tidsserier. |
Som det ses af figurerne, er de to målinger, som er taget ved 1 m (1000CCX og
1000EEX), målt over en
periode på 180 sekunder, mens målingen, der er taget ved 25 mm, kun er målt over
et minut. De fleste af målingerne er målt over et minut, men fordi det bl.a. er
ønsket at foretage en spektralanalyse af data, er der også udført målinger af
længere varighed.