Vandtransport

Det ønskes at bestemme vandtransporten for senere at kunne modellere iltforholdene. Der indgår flere parametre i denne bestemmelse, og som udgangspunkt må mange af disse bestemmes ved målinger.
Til modellering af strømningsforholdene i et vandløb, tages der ofte udgangspunkt i Saint Venant ligningerne for ikke stationært flow. Ligningerne, som benyttes, er kontinuitetsligningen for masse, som udtrykker loven om massens konstans, samt impulsligningen, som udtrykker Newtons 2. lov.

Kontinuitetsligningen [Vestergaard, 1989]:

 

 

hvor

Q er flowet [m3/s]
x er stedet [m]
b er bredden [m]
y er vanddybden [m]
t er tiden [s]
q er lateralt indflow [m3/mּs]
 

Impulsligningen [Vestergaard, 1989]:

 

 

hvor

A er tværsnitsarealet [m2]

g er tyngdeaccelerationen [m/s2]
I er energiliniegradienten [-]
I0 er bundliniegradienten [-]

 

I dette tilfælde er de strømningsmæssige forhold modelleret i DHI's programpakke MIKE 11. Der er anvendt det hydro-dynamiske modul, som tager udgangspunkt i numerisk løsning af Saint Venant ligningerne vha. et seks punkt Abbott-skema.

Det hydro-dynamiske modul er opsat, så det beskriver de strømningsmæssige forhold for en delstrækning af Østerå. Dette er gjort på baggrund af en vandløbsgeometri, vanddybder og vandføring fastlagt gennem forundersøgelser udført af projektgruppen samt oplysninger om vandløbsgeometrien fra Nordjyllands Amt.