Modellen er sat op som en modellering af den naturlige iltvariation ved kun at tage hensyn til produktion, respiration og geniltning. Det er derfor også disse parametre, der indgår i kalibreringsprocessen. Værdier for produktionen, totalrespirationen ved 20˚C, R(20), og geniltningskonstanten, K2, ved 20˚C er fundet ud fra iltmålingerne over 24 timer. Disse er anvendt som udgangspunkt for kalibreringen.
Tabel 12 Parameterværdier bestemt ud fra iltmålingerne gennem Twin-curve metoden. | |||
Parameter | Enhed |
Værdi bestemt ved ilt måling |
|
Total respiration v. 20 ˚C | R(20) | mgO2/l/d | 21,6 |
Iltproduktion v. fotosyntesen | P | mgO2/l/d | 15,10 - 17,42 |
Geniltningskonstant | K2 | d-1 | 6,16 |
Til kalibreringen er der anvendt værdierne målt i station 1 og 3.
Ved anvendelse af disse værdier er der simuleret en iltvariation som vist på
nedenstående figur. Det ses her, at der er en stor afvigelse mellem
målte og simulerede maksimal koncentrationer, hvilket indikerer, at den maksimale
produktion er for lille.
![]() |
![]() |
Figur 29 Simuleret iltvariation med værdier for produktion, respiration og geniltning fundet ved Twin-curve metoden. De røde cirkler angiver målte koncentrationer, mens linjen angiver den simulerede variation. |
Ved at øge værdien for produktionen, er det muligt, at simulere de maksimale
værdier. Der er også foretaget en mindre justering af værdierne for respiration
og geniltning. I nedenstående tabel ses værdierne for kalibreringsparametrene
efter kalibreringen er gennemført.
Tabel 13 Parameterværdier fra kalibreret MIKE 11 model og værdier bestemt ved iltmålingerne. | ||||
Parameter | Enhed |
Værdi
kalibreret MIKE 11 model |
Værdi bestemt ved ilt måling |
|
Total respiration v. 20 ˚C | R(20) | mgO2/l/d | 20 | 21,6 |
Iltproduktion v. fotosyntesen | P | mgO2/l/d | 28 | 15,10 - 17,42 |
Geniltningskonstant | K2 | d-1 | 7 | 6,16 |
I nedenstående figur er resultatet af kalibreringen vist.
|
![]() |
Figur 30 Resultat af kalibreringsprocessen. De røde cirkler angiver målte koncentrationer, mens linjen viser den simulerede variation. |
Det ses, at maks. og min. værdierne ikke er simuleret korrekt. Dette gælder især ved station 3, Ny Kærvej, men hvis produktionen øges, så disse værdier simuleres, bliver værdierne ved station 1, Fisketrappen, simuleret for høje. Det er derfor valgt, at benytte en værdi for produktionen, som giver en model, der tilgodeser begge stationer bedst muligt.
Efterfølgende er modellen valideret. Til dette er station 2 og 4 benyttet. Resultatet af valideringen er vist i nedenstående figur.
![]() |
![]() |
Figur 31 Resultat af validering. De røde cirkler angiver målte koncentrationer, mens linjen viser den simulerede variation. |
Også her ses det, at modellen ikke er i stand til at simulere maks. og min.
værdierne. Ved station 2, Fisketrappe start, er hverken maks. eller min.
værdierne simuleret hhv. høje og lave nok. Ved station 4, Over Kæret, er min.
værdierne ikke simuleret lave nok.